sep 5
2017

Få styr på A-kasser

Få styr på A-kasser

A-kasse er noget man bare burde have styr på for at undgå at havne i en dårlig situation, men det kan dog være svært at danne sig et overblik, hvad der differentierer de forskellige A-kasser fra hinanden, hvilken én der er den rette for dig.

En A-kasse er egentlig en forkortelse for en Arbejdsløshedskasse, som er en organisation, som kan hjælpe dig med arbejdsløshedsdagpenge, også bare kendt som dagpenge, hvis du går hen og bliver arbejdsløs. Dog er der visse krav som du skal opfylde for at have optjent retten til dagpenge. Muligheden for dagpenge afhænger blandt andet af din anciennitet i A-kassen (varigheden af medlemskab), og dagpenge bliver kun udbetalt, såfremt du har været medlem af A-kassen i minimum et år eller det minimale timeantal for arbejde er blevet opfyldt. Hvis du overvejer at skifte A-kasse skal du være opmærksom på at din anciennitet fra at være medlem ikke flytter med til den nye A-kasse, hvilket betyder at du igen skal optjene rettigheden for at modtage dagpenge.

Typer af forsikringer og tilvalg

Som udgangspunkt er der to typer af forsikringer hos alle A-kasser, nemlig fultidsforsikring og deltidsforsikring. Da dagpengesatsen er beregnet ud fra din forrige timetal og indtægt er det vigtigt vælge den rette. Hvis du arbejder over 30 timer om ugen har du muligheden for at blive fuldtidsforsikring medlem, hvilket vil sige at du får udbetalt en højere sats, hvis du skulle blive arbejdsløs. Dog er kontingentet for en fuldtidsforsikring også højere en det ved en deltidsforsikring. Du kan blive deltidsforsikret i en A-kasse, hvis du arbejder under 30 timer og ugen samt i tilfælde af ledighed står til rådighed for arbejdsmarkedet i tilsvarende timeantal.

Yderligere tilbyder visse A-kasse muligheden for tilkøb, når man tegner sig som medlem. Disse inkludere blandt andet muligheden for fagforening og efterlønsbidrag, og sådan et tilbud kan være en god idé at overveje, da man typisk kan få en smartere løsning, hvis man samler tingene. Særlige A-kasser er desuden gratis for studerende, hvilket er en stor fordel for de unge, så man kan blive medlem og opbygge sin anciennitet, mens man stadig har god tid.

A-kasser med bestemte målgrupper

Nogle A-kasser er opbygget omkring en bestemt målgruppe eller et fagligt speciale. Dette kan klart være i din interesse, da en A-kasse målrettet til netop dit fag ofte kan give mere kompetent rådgivning og bedre beskyttelse af deres medlemmer, hvis de er kendt indenfor faget. Andre A-kasser har et mere tværfagligt fokus, som samtidig åbner for en langt større gruppe af fag. Styrken i dette kan ligge i ren og skær størrelse og ressourcer, hvilket også typisk afspejles i deres beskyttelse af medlemmernes økonomiske tryghed. Før du vælger dig fast på en A-kasse, kan det derfor være en god idé, at overveje om der er en oplagt A-kasse knyttet til netop dit fagspeciale eller om en bredere A-kasse vil være den rette for dig og dine behov.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *